Regan vest gang

KUNDECASE

SINE-radiokommunikation 60 meter under jorden i koldkrigsbunkeren REGAN Vest

HISTORIE

Danmarks hemmelige koldkrigsbunker

Dybt inde i en skov i Nordjylland ligger REGAN Vest, et tidligere regeringsanlæg, som i mange år var hemmeligt for offentligheden.
I 1960'erne blev anlægget opført for at beskytte regering, embedsmænd og dele af kongehuset i tilfælde af en tredje verdenskrig. Bunkeren ligger 60 meter under jorden, er på 5.500 m² og består af 232 rum, forbundet af lange gange.
I dag er anlægget fredet og åbnet som museum, så offentligheden kan opleve et af vigtigste steder i Danmark nyere historie.

5.500 m²

stort anlæg 60 meter under jorden.

232 rum

forbundet af lange gange.

antenne ikon

SINE-radiodækning

i hele anlægget.

skjold med flueben ikon

Fredet anlæg

Bevaret for fremtidige generationer.

UDFORDINGEN

Ingen brugbar radiodækning under jorden

Da vi påbegyndte projektet, var der ingen radiodækning i anlægget. Det var umuligt at kommunikere med personer inde i bunkeren, hvilket udgjorde en sikkerhedsrisiko for både personale og besøgende.
Derfor var det nødvendigt at etablere en komplet radiodækningsløsning baseret på SINE-nettet, samt et Alarm Control System til personalesikring i hele anlægget.
LØSNINGEN

En specialudviklet løsning til et fredet anlæg

Anlægget stiller hel unikke krav. Som fredet bygning skal alle installationer udføres med stor respekt for de originale konstruktioner og med minimal visuel påvirkning.
Vi har derfor udviklet en diskret løsning med specialdesignede kabler og antenner, stratetisk placeret i hulrum mellem jordoverfladen og bunkeranlægget, så kunders ønsker kunne indfries.
IMPLEMENTERING

SINE-radiodækning i gange og rum

Vi har leveret indendørs radiodækning i alle gange og rum, så personalet kan kommunikere uanset, hvor de befinder sig i anlægget. Derudover har vi implementeret et Alarm Control System, der sikrer, at personale kan lokaliseres hurtigt ved en evt. ulykke.
Løsningen er baseret på gennemprøvet teknologi, tilpasset de helt særlige forhold i REGAN Vest.
RESULTAT

Personalesikring og lokalisering

Med den nye løsning er der fuld radiodækning i hele bunkeren, og personalet kan tilkalde hjælp og lokaliseres, hvis der opstår en kritisk situation.
Det skaber en markant højere sikkerhed for både medarbejdere og besøgende og sikrer, at REGAN Vest kan drive museet trygt og professionelt.

FORDELE FOR KUNDEN

Stabil forbindelse

Hurtigere assistance

Bedre koordinering

Diskret installation

Respekt for fredning

Øget tryghed

FREMTIDEN

Teknologi integreret med respekt for historien

REGAN Vest er et enestående stykke danmarkshistorie, og vi er stolte af at have bidraget med en moderne og sikker kommunikationsløsning, der respekterer anlægget historiske værdi.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan avanceret teknologi og bevarelse af kulturarv kan gå hånd i hånd. 

Vil du vide mere om vores SINE-kompetencer?
Læs mere om, hvordan vi hjælper beredskaber og myndigheder med rådgivning, programmering, installation, idriftsættelse og service af SINE-løsninger.

Læs mere om SINE

LÆS MERE FRA WIRELESSNORDIC

Har brug for sikker kommunikation i krævende omgivelser?

Vi leverer skræddersyede radiokommunikationsløsninger til komplekse miljøer med fokus på stabil drift og sikkerhed, uanset jeres behov.